Historien

Kalhave Vandværk' historie startede den 31 maj 1915, hvor der blev afholdt generalforsamling. Her bliver regnskabet for Vandværkets oprettelse godkendt. Til behandling på samme møde, er et tilbud fra brøndborer Chr. Jensen, som giver bud på at lave en 3" boring til en dybde af 39 meter. Dette for en pris af 25.- kr pr meter. Der står i tilbudet en passage om "den nuværende boring", så man må formode at der indtil denne dato, har været en boring drevet i privat regi. Det vedtages også, at "Lov for vandværket" skal fremlægges på en ny generalforsamling. Underskriverne på denne første generalforsamling var Søren Ravn, Therkel Therkelsen, Sejer Mikkelsen, Kristen Juul og Karl Skovgaard.

Der er ingen direkte beskrivelse af vandværkets placering men ifølge Aage Pedersen lå vandværket i den nuværende garage tilhørende Skrædderbakken 9. Hvor mange der var tilknyttet vandværket fremgår ikke af protokollen.

Man antog den 7.12.1918 smed Jensen til at passe og smøre vindmotoren for 40.- kr,  frem til 1.2.1920. I 1920 var den årlige vandafgiften 15.- kr. Prisen for smøring og pasning var steget til 60.- kr årligt, som Valdemar Knudsen nu skulle varetage.

I 1923 vedtog generalforsamlingen at levere vand til byggearbejdet med Kalhave skole for 200.- kr, dog med den klausul at man kunne ophøre at levere, dersom det skulle vise sig at der ville blive knapt med vand. Dog med en dags varsel. Efterfølgende skulle skolen betale 50.- kr årligt for vand.

I 1924 blev det på bestyrelsesmøde vedtaget at få elektricitet fra vestbirk anlægget, og indlægge en 4 hk motor. Det må dog have været en større opgave, for i 1925 vedtog generalforsamlingen at købe en ny vindmotor.

I 1927 blev der påbegyndt arbejdet med en ny boring på 4½" til en pris på 30.-kr pr meter. Denne boring løb i alt op i 2120.- kr, som blev betalt med 20.- kr pr husholdning og 10 pr ko.

Igen i 1931 blev der anlagt en ny 4½" boring. Samtidig sættes et filter i den nye boring.

Udover at der skiftes bestyrelsesmedlemmer, sker der ikke det helt store frem til en ekstraordinær generalforsamling i november 1942. Her vedtog man at sænke rørene på bakken mellem Kalhave og Dortheasminde. Der indlejredes 2 mand til at hjælpe Niels Nielsen og Jacob Juul med opgaven!

I årene omkring 1953-54 blev vandværket flyttet fra Skrædderbakken 9, til en placering ca midt imellem Kalhave Genbrugsplads og Kalhave By. Samtidig blev der vedtaget og lavet en ny boring med tilhørende pumpe. Denne gang var det entreprenør Knudsen i Klovborg der fik entreprisen. Det blev også vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling at optage et lån på 25.000.- kr i Uldum Sogns sparekasse. Sparekassen anmodede om en erklæring til brug for revisionen da Kalhave Vandværk ingen love havde. Disse love blev første gang efterlyst i 1915.

Omkring december 1956 blev et nyt anlæg installeret, hvorefter vindmøllerne blev sat ud af drift indtil videre. Samtidig blev Karl Johansen fritaget for pasningen af anlægget, da pasningen af det nye anlæg ville bliver minimalt. Bestyrelsen ville selv tilse værket.

I januar 1957 vedtog man på generalforsamlingen, dog at leje en mand ind for tilsyn af værket.

Senere på året i december, hvor man igen afholdte generalforsamling, blev det vedtaget at dræne pumpehuset, for at fjerne overflade vandet. Taksterne blev forhøjet med 10.- kr halvårligt.

I 1958 må anlægget have kørt stabilt med det nymodens elektricitet, da den gamle mølle blev solgt til Carl Sørensen' far for 800.- kr.

I 1961 blev der holdt generalforsamling i Kalhave forsamlingshus, Kalhavevej 58, hvor man vedtog at udarbejde et projekt over arbejdet vedrørende et nyt lednings anlæg i Kalhave by. Jord arbejdet til dette blev udbudt i offentlig licitation, og smed Karl Sørensen skulle udfører rør arbejdet. Det endte med at Viggo Petersen, Lund, fik jord arbejdet.

På en ekstraordinær generalforsamling den 16.01.1962 vedtages det at de købende husstande indgår som aktionærer. Samtidig udvides bestyrelsen med 2 mand. Bestyrelsen skal udarbejde forslag til love for vandværket.

Senere i 1962 optages et lån i Horsens Landbo sparrekasse på 50.000,- kr til den nye hoved ledning i Kalhave by.

Den 14.05.1963 blev lovene for Kalhave Vandværk vedtaget.

I 1970 fastansatte man formand Henning Christoffersen som tilsynsførende, og det blev vedtaget at lønnen skulle være gratis vand + 200.- kr.

På generalforsamlingen i 1972 blev lovene ændret så der kun skulle 3 mand i bestyrelsen. Den første bestyrelse efter denne ændring var Niels Sommer, Christian Serup og Thomas Lassen, med Niels som formand.

I 1974 blev vandafgifts ordningen ændret, så man skulle betale efter ejendomsskyld. Landbruget kom til at betalt 60,- kr pr 100.000,- kr i ejendomsskyld. Husstandene skulle betale 2,- kr pr 100.000,- kr. Formandens løn blev fastsat til 300,- kr. Senere på året blev det på en ekstraordinær generalforsamling vedtaget at nye medlemmer skulle betale et indskud på 1.500,- kr.

I 1978 gik et større projekt i gang med at flytte vandværket fra den placering, det havde haft siden starten i 1915. Der blev fra amtets side stillet spørgsmål angående vandværkets fremtid, på den hidtidige placering, da vand lommens tilstrømning kom nede fra Kalbæk, under fyldpladsen imod Kalhave. De mente der var en meget stor fare for forurening i den dybde boring. For kommunens regning og risiko blev der boret efter vand dybere nede og helt oppe ved Kalhave. Hvis det viste sig at der var godt vand, skulle vandværket overtage denne boring for samme beløb, som hvis der havde været boret på den hidtidige placering og dybde.

P.g.a vandværkets tekniske stand, valgte man at kontakte Kemic Vand-rens for at indhente et tilbud på et helt nyt vandværk.

Det nye vandværk blev finansieret ved ekstraordinær afgifter på 2.500,- kr + moms for parcelhuse, og på 5.300,- kr + moms for gårde.

Samtidig blev Kalhave Vandværk indmeldt i Sammenslutning af private vandværker.

I 1981 blev det indført at forhøje vandkontigentet fra 3 til 4 gange årligt p.g.a. de almindelige prisstigninger.

Disse beløb blev opkrævet 2 gange årligt.

Også i 1981 går Kalhave Vandværk i dialog med Tørring-Uldum Kommune, ang forurenings risikoen fra fyldpladsen. Kalhave Vandværk ønsker kommunen skal bære risikoen, ved en evt forurening.

I 1983 giver amtet tilladelse til at udvide fyldpladsen. Efter et møde i Kalhave Vandværk besluttes det at anke denne afgørelse til miljøstyrelsen.

I 1986 drøftes det om Kalhave Vandværk skal have en aflastningsboring men den nødvendige afgørelse fra amtet trækker i langdrag, og da den endelig kommer i 1988 er det et afslag.

I perioden 1985 til 1988 er der flere husstande langs Horsensvej øst for Kalhave der bliver koblet på værket.

I 1989 giver Vejle Amt så endeligt grønt lys for en boring nr 2, så vandværket går straks i gang med at indhente tilbud og senere samme år blev et tilbud fra Hampen brøndboring accepteret. Selve boringen beløb sig til 35.000,- kr. Denne boring blev taget ibrug senere på året.

Samme år blev det muligt for forbrugerne at indbetale vandafgiften via giro.

I 1990 pumpede Kalhave Vandværk ca 47.000 m³ vand ud.  Det er klart den største mængde, der er blevet  pumpet ud. Det viste sig dog, at der var en fejl i vandværkets hovedvandmåler. Efter en reparation blev forbruget normaliseret på 37.000 m³. Samme år udskiftes pumpen i den gamle boring.

På en ekstraordinær generalforsamling i 1993 vedtages det at sætte vandure op hos samtlige forbrugere. Året før var det samlede forbrug på 40.000 m³.

I 1994 havde alle forbrugerne fået installeret et plomberet vandur og dette kunne straks ses på forbruget. Allerede året efter var forbruget faldet til under 30.000 m³.

I 1995 gik Kalhave Vandværk ind i en ny tidsalder. Et af bestyrelsesmedlemmerne blev forfremmet til EDB-tekniker!!!

Samtidig overgik man fra håndskrevet girokort til udprintede girokort. På den efterfølgende generalforsamling blev det foreslået, at man skulle kunne betale via PBS. Denne løsning var dog for dyr for vandværket og blev forkastet.

I 1996 måtte det gamle vandværk fra 1978 give fortabt og et komplet nyt vandværk fra Kemic-vandrens bliver installeret. Dette vandværk er med galvaniserede beholdere. Samtidig bliver en affugter opsat på værket.

Tørring-Uldum kommune får afvist et ønske om mere deponering på fyldpladsen i 1999. Kommunen lufter derefter ideen om at flytte Kalhave Vandværk. Dette afvises dog af en ekstraordinær generalforsamling.

I året 2001 vælges den første kvinde til vandværkets bestyrelse, da Ann-Mari Slettingen vælges på generalforsamlingen.

Tørring-Uldum kommune bliver ved med at komme med forslag til flytning af vandværket, men igen afvises dette med begrundelsen: at vi har fint vand i Kalhave. Og dette er en ressource vi skal passe på.

I 2002 bliver Kalhave Vandværk medlem af Danske Brøndejereforening, hvor vi får fin hjælp til at takle fyldplads problemet.

Senere på året bliver den første kvinde så valgt til formand i vandværket, da Ann-Mari vælges.

Samtidig påbegyndes en udskiftning af samtlige vandure da de kun må sidde i 8 år.

I årenes løb har der været mange tvister med Tørring-Uldum kommune, mest pga fyldpladsen. Dog har vi også i flere tilfælde blevet hjulpet af kommunen.

Alligevel valgte vi den 1.1.2007 at skifte til Hedensted kommune.

Billeder fra 100 års jubilæum den 22. august 2015

Forsyningsområde:

Området inden for den røde streg er efter aftale med de tilstødende vandværker Kalhave Vandværks opland.